UBERØRT CV
SHOWS / UDSTILLINGER / RESIDENCIES
KOMMENDE
Forår 2026
SØSTR (Kina) – 360° immersiv lyd- og visuel installation.
Forår 2025
Nebulah – Fuldt visuelt album, hvor lyd og visuals gensidigt påvirkes.
Efterår 2026
Interaktiv operaforestilling i USA – AR- opera i byrummet, samarbejde med Deborah Johnson (Candystations).
2024
22. februar 2024
3 Days of Design, København – SØSTR (show)
2. Februar 2024
Lille VEGA, København – Sitrekin (show)
3. Maj 2024
SPOT Festival, Aarhus – Sitrekin (show)
7.–17. maj 2024
VEGA LAB, København – Glas (residency)
20.–26. maj 2024
VEGA LAB, København – Glas (udstilling)
29. Maj 2024
Ideal Bar VEGA, København – Glas (show)
11. Oktober 2024
What’s Next Conference, København – Glas (udstilling) - What’s Next - Pioneering the Music Venue of the Future: interaktive installationer og teknologien der ændrer kunst og musik.
2023
6. september 2023
The Lobby, København – SØSTR (show)
29. oktober 2023
Ideal Bar VEGA, København – SØSTR (show)
10. november 2023
Sound of Science, København – SØSTR (show)
2022
29. September 2022
What’s Next Conference, København – SØSTR (performance) -What’s Next, Vega Beyond præsenterer fremtidens liveformater: live mixing performance i SØSTR installationen.
30. oktober – 10. november 2022
VEGA Lab-residency, København – SØSTR (residency)
12. november – 4. december 2022
VEGA LAB, København – SØSTR (udstilling)
2018
10. Maj 2018
KoncertKirken, København – The Black Queen (show)
27.–28. September 2018
Prometeo Theatre, Miami, USA – The Black Queen (show)
KUNSTNERISKE SAMARBEJDER
SITREKIN
I Sitrekin-projektet udforskes grænserne mellem musik og visuel teknologi i et tæt samarbejde med forsanger Kirstine Stubbe Teglbjærg (tidl. Blue Foundation). Ved hjælp af dybdetracking og realtids-reaktioner på sangens dynamik og sangerindens bevægelser, opstår et stærkt visuelt sprog med eksplosive partikler, aurora-lignende røg-effekter og grafiske lag, der spiller på en feminin dualitet mellem ro og fare. Sitrekin er blandt de første danske artister til at omfavne Dolby Atmos, og projektet – skabt i samarbejde med uberørt – viser en visionær vej for, hvordan lydbilledet kan integreres med digitale visuals i nye rumlige formater.
GLAS
Glas er en poetisk og interaktiv scenografi, hvor naturens materialitet – glas, is, vand, olie og stjernestøv – smelter sammen med bandets musikalske univers. Projektet udfolder sig gennem realtids-tracking, fluid dynamik og audiovisuelle effekter, der reagerer på sangerens vokal og bevægelser. Ved at skabe en nedtagelig, turnévenlig opsætning med specialudviklet projection mapping, formår “Glas” at transformere koncertrummet til en drømmende verden af sanselige reflektioner og teksturer, der bringer publikum ind i fortællinger om både menneskets og planetens cykliske udvikling. Glas er Louise Foo og Lisbet Fritze Trentemøller.
SØSTR
SØSTR er en 360-graders audio/visuel totaloplevelse, der forener rumlig lyd med naturinspirerede visuals. Skabt som en del af et residency i VEGA Lab, blev projektet udviklet til en EP-udgivelse med bandet SØSTR og fordyber publikum i et cirkulært lydbillede, hvor 8 eller flere højttalere er placeret omkring lytterne. De bevægende visuelle lag er synkroniseret med lydens rejse gennem rummet, og understøtter sangenes lyriske univers med metaforiske, organiske elementer. Dette værk repræsenterer et nyt niveau af sanselig interaktion i dansk live-performance. SØSTR er Sharin Foo og Louise Foo.
THE BLACK QUEEN
“The Black Queen” er en banebrydende interaktiv “computerkarakter” i levende teater, der benytter AI-lignende algoritmer (boids og FSM) og tracking på scenen. Løsningen giver skuespilleren fuld kontrol gennem intuitiv projection mapping – uden behov for eksternt visuals-crew. Resultatet er en dynamisk, næsten besjælet scenografi, hvor visuelle effekter reagerer øjeblikkeligt på bevægelser og lokationer, hvilket skaber en helt ny form for performativ dialog mellem skuespiller og teknologi. Forestillingen havde premiere i 2018 på Prometeo Theatre i Miami, USA, og siden i Københavns Koncertkirke. Projektet blev skabt i samarbejde Amalie Solander og Sophus Bénée Olsen og instruktør Juraj Kojs, samt skuespillerinde og mezzo-sopran Jennifer Beattie.
UBERØRT
uberørt er et kunstnerisk samarbejde mellem Louise Lessél og Nina-Franziska Christiansen, der skaber skræddersyede interaktive visuelle oplevelser for musikere, live performances og installationer. Med en dyb forståelse for performativ teknologi, digital scenografi og immersive oplevelser arbejder de i krydsfeltet mellem det fysiske og det virtuelle – mellem det organiske og det syntetiske.
Gennem eksperimenterende brug af real-time visuals, lys, digitale projektioner og interaktive teknologier skaber Uberørt audiovisuelle verdener, der omslutter publikum og udfordrer publikums virkelighedsforståelse. De kombinerer deres ekspertise inden for kodning, Extended Realities (XR), 3D grafik, og interaktiv scenografi for at skabe visuelle narrativer og verdener, der ikke blot komplementerer lyd og performance, men forstærker og transformerer dem.
De to kunstnere mødte hinanden på Aalborg Universitet i 2015 og har arbejdet sammen lige siden. I 2023 fik samarbejdet sit nye navn uberørt, ud fra ideen om de uberørte grænseflader for oplevelser som de skaber, og begge kunstneres fokus på naturens organiske og til tider ubeherskede element, som begge deres artiske udtryk er stærkt inspireret af.
Sammen rykker uberørt grænserne for performative teknologier og audiovisuelle oplevelser, hvor musik, teknologi og kunst smelter sammen til én sanselig helhed. De har arbejdet sammen med kunstnere som SØSTR (Sharin Foo og Louise Foo), Sitrekin (Kirstine Stubbe Teglbjærg, tidl. Forsanger i Blue Foundation) og Glas (Lisbet Fritze og Louise Foo, tidl. Giana Factory) og skal i 2025 opstarte samarbejde med indierock bandet Nebulah om at skabe et fuldt visuelt album hvor lyd og visuals informerer og påvirker hinanden.
I 2026 skal uberørt udvikle visuals til en interaktiv operaforestilling i USA, der foregår på gaden i storbyen og anvender AR briller som publikum har på imens de går gennem gaderne som en del af forestillingen. Dette er i samarbejde med Deborah Johnson, aka Candystations, som har lavet scenografi og visuals for klassike orkestre og anerkendte indie bands såsom Sufjan Stevens og SofiTukker de sidste 20 år.
Louise Lessél, baseret i New York, er en New Media Artist og Technical Director, kendt for sine interaktive, skulpturelle værker og visuelle oplevelser i stor skala. Hun har skabt installationer for lyskunstfestivaler verden over, udviklet interaktive scenografier for teater og koncerter, og arbejdet med klienter som Disney, Amazon Studios og Superblue. Hun har tidligere arbejdet med kunstnerkollektivet Vertigo i Danmark og er i 2024 blevet adjunkt professor på New York University.
Nina-Franziska Christiansen, baseret i København, er en Visual Artist og Creative Technologist, der arbejder med at udvide grænserne mellem det fysiske og virtuelle gennem kode og interaktivt design. Hendes arbejde spænder fra neurovidenskabelige eksperimenter til XR-projekter, og har arbejdet i flere år på Det Kongelige Akademi. Senest har hun udstillet et VR/XR værk på Nordic Contemporary Art Center i Xiamen, Kina.